NADA

Hvad er NADA-akupunktur?

NADA er kort fortalt øreakupunktur. Det er en behandlingsform, som har til formål at afbalancere og styrke kroppens funktioner. Metoden blev udviklet i 1970’erne og bruges fortsat over hele verden. NADA-akupunktur bruges bl.a. i forbindelse med stress, søvnløshed, afhængighed/rygestop, angst, depression, personlig udvikling samt bedre håndtering af følelser og kognitive funktioner.

NADA-akupunktur kan gives alene eller som supplement til kropsakupunktur. 

Hvordan virker NADA-akupunktur?

Ved NADA-akupunktur beroliger nervesystemet og udløser endorfiner i hjernen, hvilket påvirker en række transmitterstoffer, som giver den afslappende og stabiliserende effekt.

NADA-akupunktur er bivirknings- og medicinfri metode, som ikke tilfører ikke noget til kroppen, men derimod hjælper derimod kroppen til at genskabe balance. Alle mennesker kan derfor have gavn af NADA-akupunktur.

Selvom NADA-akupunktur har øjeblikkelig virkning, virker NADA bedst ved regelmæssige og længerevarende forløb, som bidrager til at skabe ro – mentalt såvel som kropsligt.

Hvordan foregår NADA-Akupunktur?

Under NADA-akupunktur sættes fem sterile engangsnåle i hvert øre. Brugeren vil kortvarigt mærke små stik ved, når nålene sættes i, som hurtigt fortager sig. Ørenålene skal sidde i 45 minutter, og for at få den fulde effekt af behandlingen, bør brugeren sidde afslappet under behandlingen.

I NADA-akupunktur arbejdes der med fem ørepunkter, som hver har styrkende og beroligende effekter. De fem ørepunkter er:

  • Sympatikus – dæmper stress og fysisk afslappende
  • Shen Men – styrker mentalt fokus, regulerer psykiske ubalancer og beroliger sind og krop
  • Nyrerne – styrker energiniveau og viljestyrke samt dæmper stress og angst
  • Lungerne – lindrer og forløser sorg og tab samt styrker indre ro
  • Leveren – mindsker vrede, dæmper stress og abstinenser samt bidrager til accept

Du kan læse mere om NADA her